POLAR Label System SC-22MB (en variant
af SC-21MB) er beregnet til offline produktion af udskårne
etiketter. De forberedte ris føres ind i forskæremaskinen
og skæres i strimler. Strimlerne anbringes manuelt på et
bufferbord. Ved system SC-22MB overføres bufferens indhold
derefter til et tilsvarende bufferbord, hvorefter strimlerne
manuelt anbringes i buffer/pålæggerbord LT-S og justeres.
Strimlerne (f.eks. 70 x 100) indføres bundtvis, justeres og
udskæres i mindre enheder (Autocut), alt sammen automatisk.
Alle enheder i en enkelt skæresekvens føres samtidig til
bundtemaskinens svejsestation, hvor de banderoleres.
Forberedelse af skærematerialet og
indføring i forskæremaskinen POLAR Autotrim kan ske
på samme fleksible måde som ved POLAR
skæresystemerne 2, 4, 5 og 6.
Også en POLAR pressestation kan integreres. Ved Label System SC-22MB vil en pressestation øge såvel præcision som kapacitet i skæringen, idet den presser overskydende luft ud af de forberedte ris og derved overflødiggør den ellers normale proces "presning uden skæring".

Med Heidelbergs 250 afdelinger i 170 lande og en stab på over 7.500 personer, heraf 3.800 serviceteknikere, har vi det mest omfattende salgs- og servicenetværk i hele den grafiske branche. 85% af Heidelbergs omsætning går gennem egne salgsafdelinger, 87% alene i udlandet.