Heidelberg ansætter stærk profil som ny dansk-svensk salgsdirektør og country manager for Sverige
15-04-2011
Heidelberg har i forbindelse med den forestående
sammenlægning af virksomhedens danske og svenske organisation
ansat Lars Lindberg (44) som ny dansk-svensk salgsdirektør og
country manager for Sverige.
Lars Lindberg er med sine 22 års erfaring en mand med en
stærk brancheprofil. Han kommer til Heidelberg fra en stilling
som group account manager for internatio-nale kunder samt
Performance Consulting ekspert hos manroland og har tidligere i sin
karriere også arbejdet som sælger, produktchef,
kundeservicechef samt salgs-chef. Tidligere arbejdsgivere
tæller, ud over manroland, Horsell Anitec og Fujifilm.
Administrerende direktør for Heidelberg Danmark/Sverige
Jens Cronval siger om ansættelsen: "Jeg er utrolig glad for at
kunne melde ud, at vi har fået Lars Lindberg med på
holdet. Hans solide erfaring, store engagement og indgående
kendskab til den grafiske branche er en klar gevinst for både
os og vores kunder. Vi arbejder jo i Heidelberg løbende
på alle niveauer med at styrke vores tilstedeværelse,
synlighed og service, og jeg ser frem til et tæt samarbejde
med Lars om at servicere vores danske kunder bedre end nogensinde
før."
Lars Lindberg udtaler: "Jobbet som salgsdirektør og
country manager er et, jeg glæder mig rigtig meget til at tage
hul på. For det første fordi den grafiske branche er en
branche i rivende udvikling, og Heidelberg er med helt i front -
uden at de har glemt, at det er kunden, der er nødt til at
være i centrum. For det andet så har jeg i mine år i
branchen fået indsigt i så forskellige
forretningsområder som forbrugsva-rer, prepress, tryk, MIS,
digitaltryk og performance rådgivning. Det har været et
stort privilegium og er noget, jeg ser som en klar styrke i forhold
til Heidelberg, der jo som totalleverandør indtager en unik
position på markedet. Jeg føler mig med andre ord godt
klædt på til min første arbejdsdag, men ser samtidig
frem til de udfor-dringer, der altid følger med et nyt job.
Det er jo dem, der gør det spændende."
Lars Lindberg tiltræder sin nye stilling umiddelbart
efter sommerferien.
Graphic Report Online
Tilmeld dig Heidelbergs online nyhedsbrev her