Jump to Navigation

Heidelberg oplever rekordstort salg af CtP-systemer i Danmark/Sverige


Heidelberg Danmark/Sverige har indtil nu i år samlet solgt 13 Suprasetter CtP-enheder, og Suprasetter er dermed blevet den foretrukne CtP-løsning blandt trykkerier i begge lande.

Salgschef for Prinect & Prepress i Heidelberg Danmark/Sverige Jacob Hededam uddyber: "Siden lanceringen af Heidelbergs Suprasetter CtP-løsning er systemets popularitet vokset støt, og der er i dag på verdensplan solgt over 4000 enheder. Det er rigtig mange maskiner, og nu mærker vi for alvor "Suprasetter-effekten" slå igennem i Danmark/Sverige også. Hele 13 solgte enheder i år viser, at de danske og svenske trykkerier har taget Suprasetter konceptet til sig, og det giver rigtig god mening. For det første kan man med en Suprasetter CtP-løsning fremtidssikre sin produktion. Systemerne er nemlig udviklet til at kunne klare de tårnhøje krav til kvalitet, produktivitet og fleksibilitet, nordiske trykkerier står over for hver eneste dag, og de er modulære, så de kan løbende tilpasses, så de matcher den enkelte virksomheds aktuelle behov. For det andet - og jo nok også rimelig afgørende i disse tider - så er vi helt enkelt blevet mere konkurrencedygtige på prisen. Vores CtP-løsning er kort og godt en rigtig god investering, og det er der altså nu flere og flere, der er enige med os i."

Tredje generation af Heidelbergs Suprasetter CtP-løsning blev lanceret på IPEX 2010 og fås i et væld af konfigurationsmuligheder spændende fra helt enkle basismodeller til højt specialiserede, fuldautomatiske systemer. Konceptet er modulært og byder på løsninger til alle formater. Alle modeller er miljøvenlige og kan integreres fuldt ud i Heidelbergs produktionsworkflow.

Virksomheder, der i år har investeret i en CtP-løsning fra Heidelberg:

Typographic, Danmark - Suprasetter 105 MCL.

Uni-tryk, Danmark - Suprasetter 105 MCL.

Flensborg Avis, Danmark - 2 Suprasetter 105 MCL.

Empaka, Danmark - med komplet Prinect packaging prepress workflow - Suprasetter 105 SCL.

Rühne, Danmark - Suprasetter A75 DTL.

Intellecta/ekotryckredners, Sverige - Suprasetter 105 MCL.

DanagårdLiTHO, Sverige - Suprasetter 105 MCL.

EO Grafiska, Sverige - Suprasetter 105 SCL.

FS Grafiska, Sverige - Suprasetter A75 ATL.

Ramströms Tryckeri, Sverige - Suprasetter A52 DTL - samt Prinect S workflow*

Tomelilla Tryckservice, Sverige - Suprasetter A75 ATL.

Ågrenshuset, Sverige - Suprasetter 105 SCL.
 

*Prinect S er Heidelbergs nye integrationsløsning til små og mellemstore virksomheder. Modulet er skræddersyet til at optimere produktionen i prepress og kan bl.a. integrere jobdata fra et eventuelt MIS.

  

For mere information, kontakt: 

Heidelberg Danmark/Sverige

Ingrid Salmon Norén

 Tel: +45 4080 7841

e-mail: ingridsalmon.noren@heidelberg.com







 

© Copyright Heidelberger Druckmaschinen AG 

Heidelberg