Jump to Navigation

WashStar og EcoClean

WashStar og EcoClean
WashStar og EcoClean - stærkt reduceret vaskemiddelbehov

Fuldautomatisk skylning af opsamlingsbakker
Mindre tidsforbrug til rengøring af maskinen - med WashStar kan det blive virkelighed. Et fuldautomatisk vaskeprogram er¬statter manuel rengøring af opsamlingsbakkerne i gummidugs- og modtrykcylinderafvaskerne i Speedmaster SM og CD 102. Det sparer tid og sikrer, at maskinen er til rådighed i længere perioder - mens WashStar arbejder, kan man allerede gå i gang med at trykke igen. Specielt ved små oplag, hvor der skal foretages hyppig afvaskning, vil systemet hurtigt tjene sig ind.
WashStar udnytter, at rengøringsmidlet efter afvaskning af gummidugen stadig er i besiddelse af en vis rengøringseffekt. Så kan det samles op i en samletank, hvor det ved en aflejringsproces befris for de største urenheder. Derefter anvendes det til skylning af opsamlingsbakkerne, hvorved det groveste farveslam fjernes fra bakkerne. Manuel efterrengøring af bakkerne vil kun undtagelsesvis være påkrævet. Resultatet er en bedre brugerkomfort og en tydelig reduktion af hjælpetider.

Ringen sluttes
I kombination med filtrerings- og recirkulationssystemet EcoClean fra firmaet technotrans får WashStar en yderligere funk¬tion, idet systemet fuldautomatisk fører spildevandet med rester af rengøringsmiddel fra trykkeriet til EcoClean. Ca. 90% af det anvendte rengøringsmiddel kan udvindes til genbrug. Derved reduceres udgifterne til indkøb og bortskaffelse - og tryk¬ke¬riet sparer snart det dobbelte. I et middelstort trykkeri med 18 trykværker i format 102 kan man på denne måde spare op til 25.000 euro om året i toholdsdrift. En investering i WashStar og EcoClean kan altså i gennemsnit tjene sig ind på et til to år.

Fordele ved WashStar

  • Automatisk rengøring af opsamlingsbakker uden ekstra forbrug af rengøringsmidler
  • WashStar kan arbejde, mens maskinen kører
  • Klar tidsbesparelse og længere driftsklare perioder
  • Samletank erstatter den tidskrævende tømning af enkelte dunke 
  • Sensorer forhindrer overløb i opsamlingsbakker og samletank
Fordele ved EcoClean

  • Op til 90% mindre forbrug og behov for bortskaffelse af rengøringsmidler
  • Omkostningsbesparelser
  • Mulighed for automatisk påfyldning af mellemtanke i trykmaskinen med tilberedt rengøringsmiddel
  • Selvovervågende system
  • Betydeligt bidrag til miljøbeskyttelse

 

 
Tænk på miljøet og spar penge
Tænk på miljøet og spar penge

Mange trykkerivirksomheder har et ønske om at gøre deres trykproces mere miljøvenlig, f.eks. ved at rense udsugningsluft, genbruge rengøringsmidler og meget mere. Med Star periferiudstyr kan dette ønske realiseres. Yderligere oplysninger finder du her. Mere

© Copyright Heidelberger Druckmaschinen AG 

Heidelberg