Jump to Navigation

Logistik

Logistik
Logistik - optimalt materialeflow i trykkeriet

Stort potentiale for besparelser i trykkeriet
I mange trykkerier tegner omkostningerne ved materialeflowet sig for op til 30% af de samlede produktionsomkostninger. Tilførsel af trykmaterialer, bortkørsel og mellemlagring af trykprodukter og tomme paller er forbundet med et stort personaleforbrug og kapitalbinding. Det gælder ikke mindst for emballagetrykkerier, hvor man let kan komme ud for stabelskift hvert tiende minut eller tiere.

Kontinuerlig produktionsproces
Med nonstop-komponenterne i Speedmaster CD 102 har Heidelberg fundet en mulighed for at holde trykmaskinen kontinuerligt forsynet med materiale. Logistik er det optimale supplement til dette system. Logistik omfatter alle komponenter, der kræves til en automatisk materialetransport mellem lager, trykmaskine og finishing. Det er et fleksibelt logistiksystem, der kan konfigureres efter den enkelte kundes behov og til enhver tid kan udbygges.

Automatisk transport omkring trykmaskinen
Med basissystemet Logistik kompakt automatiseres stabelskift i pålægningen. Ved hjælp af en transportør løftes stablen fra en lift, stabler eller transportsystem og føres i rette øjeblik videre til transportsystemet i pålægningen. Her justeres arkene og føres videre til nonstop-pålægningen. Derefter fjernes den tomme palle fra pålægningen og anbringes på et rullefremføringssystem. Hele processen foregår fuldautomatisk, og operatøren behøver ikke foretage sig noget som helst.

Med avanceret logistik integreres også udlægningen i systemet. Trykprodukterne køres fuldautomatisk ud af nonstop-udlægningen. En tom palle behøver ikke stå klar, da systemet selv henter denne via et transportsystem under betjeningspulten i pålægningen.

Maksimal udbygning fås med automatisk logistik. Ved hjælp af to roterende transportsystemer forsynes maskinen med materiale i produktionsretningen; det giver mulighed for en mere kompakt maskininstallation og dermed bedre udnyttelse af lokalet.

Ekstra buffere ved pålægning og udlægning letter forsyningen til maskinen og giver mulighed for en længere arbejdscyklus uafhængigt af maskinhastigheden.

Fordele

  • Kontinuerlig forsyning af maskinen i nonstop-drift
  • Fleksibel organisation af arbejdet, fordi materialetilførslen foregår uafhængigt af maskinhastigheden
  • Mindre personalebehov; operatøren aflastes for hårdt legemligt arbejde
  • Kortest mulige transport- og lagertider
  • Forebygger transportskader, reducerer spild
  • Let adgang til pålægning og udlægning
  • Overskuelig og bekvem betjening via CANopen
  • Ringe pladsbehov
  • Ingen ændringer af gulv påkrævet
  • Mulighed for udbygning til ét transportsystem for tryk, efterbehandling og lager

 

 
Tænk på miljøet og spar penge
Tænk på miljøet og spar penge

Mange trykkerivirksomheder har et ønske om at gøre deres trykproces mere miljøvenlig, f.eks. ved at rense udsugningsluft, genbruge rengøringsmidler og meget mere. Med Star periferiudstyr kan dette ønske realiseres. Yderligere oplysninger finder du her. Mere

© Copyright Heidelberger Druckmaschinen AG 

Heidelberg