Coating Star - hurtigere lakskift og optimal kvalitet i
lakeringen
Flere og flere trykkerier er begyndt at tilbyde deres kunder
forædling ud over almindeligt tryk. I den forbindelse
kræves der ud over optimal kvalitet i lakeringen også
maksimal fleksibilitet, da mange trykkerier - alt efter
kundeønsker og jobprogram - derved får brug for at skifte
laktype i maskinen flere gange om dagen. Spekteret kan inden for en
enkelt dag strække sig fra højglans-dispersionslak over
UV-lak til metallak. Her kan man kun opnå en rentabel
produktion, hvis indretningen ved lakskift ikke varer alt for
længe.
Med CoatingStar kan Heidelberg levere et velegnet og
fleksibelt universal-laktilførselsaggregat. Det er beregnet
for tilslutning til et konventionelt lakværk med
tovalsesystem, kammerrakel eller Flexokit. Det totale spektrum
inden for laktyper kan forarbejdes ved hjælp af et enkelt
system - fra dispersionslak over UV- til effektlakker.
Med de nye rundstempelpumper, der for første gang tages
i brug inden for trykkerivirksomhed, kan CoatingStar pumpe op til
1.000 l vaskemiddel i timen ind i lakværket. På den
måde skylles slanger og lakkar hurtigt rene.
Fordele
- Universalaggregat til alle laktyper og lakværker
- Ringe servicebehov takket være de pakningsfri
rundstempelpumper
- Hurtig indretning ved lakskift takket være højt
pumpevolumen, reversible pumper, minimering af mængden af
lakrester samt varmtvands-skylleprogram
- Individuelt programmerbare afvaskningsprogrammer
- Reduktion af mængden af lakrester takket være
tømning af slanger og lakkar til en beholder
- Optimal kvalitet i lakeringen takket være pumpning med
minimal pulsering
- Bekvemt betjeningspanel på selve aggregatet, desuden
fjernbetjening fra Prinect CP2000 Center (CANopen)
- Mulighed for parallel tilslutning af to
laktilførselsaggregater til ét lakværk