CleanStar - 80% mindre pulverstøv i luften
Pulverudsugning fra Heidelberg
Som den første producent kan Heidelberg nu tilbyde et
pulverudsugningssystem, som man selv har udviklet. CleanStar
forhindrer i videst muligt omfang pulveret i at trænge ud af
udlægningen. Derved reduceres støvbelastningen af
trykmaskinen og dens nærmeste omgivelser med over 80%.
Jævn arktransport
CleanStar systemet sætter ind direkte ved kilden.
Udlægningen er indkapslet. Den pulverbelastede luft suges ud
af udlægningen og føres til et rensningskabinet for
udsugningsluft. Her renses den i et partikelfilter grundigt for
pulver.
Med den nyeste generation af maskiner bliver det for
første gang muligt ikke blot at rense udsugningsluften fra
udlægningen i CleanStar, men også udsugningsluften fra
tørreren, som ellers skulle føres ud af lokalet. På
den måde sikrer man, at pulverstøvet ikke belaster
omgivelserne: trykkeriet er rent både indvendig og udvendig.
Da CleanStar er udviklet af Heidelberg selv, er systemet
nøje tilpasset luftstrømsforholdene omkring
Speedmaster-maskinerne. Arktransport, stabelopbygning og
pulverbestøvning påvirkes ikke.
Den nye CleanStar Compact
Trykkerier, som kan udlede den pulverbelastede luft uden
filtrering, kan allerede nu benytte sig af CleanStar Compact. Dette
system indeholder i den del, der vender mod maskinen, de samme
komponenter som CleanStar, men arbejder uden kabinet til rensning
af udsugningsluft.
Rentabel i løbet af kort tid
Som resultat af det betydeligt reducerede
rengøringsbehov i trykkeriet i kombination med mindre
stilstandstid vil CleanStar pulverudsugningsanlægget på
en Speedmaster SM 102-8 i toholdsdrift have tjent sig ind i
løbet af seks til otte måneder. Over 40% af alle
Speedmaster SM 102 og CD 102 er allerede udstyret med CleanStar fra
fabrikken - og tendensen er stigende.
Fordele
- Over 80% reduktion af støvbelastningen i trykkeriet
- Mindre rengøringsbehov i trykkeriet
- Mindre stilstandstid
- Optimal tilpasning af arktransport og stabelopbygning
- Partikler af snavs og støv, der kan gå i lungerne,
opfanges i et luftrensningskabinet
- Selvrensende partikelfilter
- Let adgang til arkledeplade og pulverstang ved at dreje
udsugningskanalen